Trænings tider

Tirsdag
15:30-18:00Open Gym (lille Sal)
16:30-17:15Kung Fu Kids - Dragon (8-11 år)
17:15-18:00Kung Fu Kids - Panda (4-7 år) (Lille Sal)
18:00-18:45WTI Junior
18:45-19:30WTI Combat Fitness
19:30-21:00WTI Basis
Torsdag
10:00-13:00WTI Closed Doors Students
15:30-16:30WTI Intro Hold
15:30-18:00Open Gym (lille Sal)
16:30-17:15Kung Fu Kids - Panda (4-7 år) (Lille Sal)
17:15-18:00Kung fu Kids - Dragon (8-12 år)
18:00-18:45WTI Junior Fitness
18:45-19:30WTI Combat Fitness
19:30-21:00WTI Basis
Fredag
10:00-13:00WTI Closed Doors Students
Lørdag
10:00-11:30Open Gym (Lille Sal)
10:00-10:45Body and Mind (Chi-Gong)
10:45-11:30WTI Shadow (Former)
11:30-12:30Kung Fu kids - Alle hold
Søndag
10:00-11:30WTI Instruktør*
11:30-13:00WTI Aspirant*
* Kun Første Søndag i Måneden - WTI Close Doors Students og Instruktører træner sammen

Kalender

10. JuniWT Instructor Class, Langenfeld, Germany
22. JuniSchool Owner Brunch, Langenfeld, Germany
26. JuniInternational Wing Tsjun Intensive Week, Langenfeld, Germany
30. JuniInternational Wing Tsjun Intensive Summer Camp, Langenfeld, Germany
17. JuliKids Summer Camp, Langenfeld, Germany
8. AugustSchool Owner Brunch, Langenfeld, Germany
12. AugustWT Instructor Class, Langenfeld, Germany
14. SeptemberSchool Owner Brunch, Langenfeld, Germany
21. SeptemberWT grading Seminar, Glasgow, Scotland
23. SeptemberWT grading Seminar, Inverness, Scotland
24. SeptemberWT grading Seminar, Inverness, Scotland
7-8. OktoberGraduerings Seminiar med Grand Master Thommy Luke Boehlig & Sifu Martin Holm (100€)
21. OktoberInstructor License Seminar for Kids Kung Ku
21. OktoberWT grading Seminar, Colomobo, Sri Lanka
26. OktoberSchool Owner Brunch, Langenfeld, Germany
29. OktoberOpen House Event, Langenfeld, Germany
30. OktoberHalloween Training, Langenfeld, Germany
4. NovemberWT Instructor Class, Langenfeld, Germany
8. NovemberTeh Big Kids Kung Fu Tournament, Langenfeld, Germany
23. NovemberSchool Owner Brunch, Langenfeld, Germany
27. NovemberInternation WT Winter Camp, Langenfeld, Germany
2. DecemberBDS Christmas Dinner, Langenfeld, Germany
16. DecemberWT Instructor Class, Langenfeld, Germany
Tidligere events
30. September – 10. Oktober 2016Lukket Trænings camp - Sifu Jesper Lundqvist & Sifu Martin Holm
1-2. Oktober 2016Instructor Qualification Course for BDS Kids Kung Fu
29-30. Oktober 2016Instructor Qualification Course for BDS Wing Tsjun
28. November - 2. December 2016Winter Camp - Germany
10 December 2016Jule Frokost
12. Januar 2017School Owner Brunch, Langenfeld, Germany
18. FebruarWT Seminar Seattle, WA USA
19. FebruarWT Seminar Seattle, WA USA
23. FebruarSchool Owner Brunch, Langenfeld, Germany
16. MartsWT Grading Seminar, Glasgow, Scotland
18. MartsWT Grading Seminar, Inverness, Scotland
19. MartsWT Grading Seminar, Inverness, Scotland
23. MartsSchool Owner Brunch, Langenfeld, Germany
8. AprilWT Instructor Class, Langenfeld, Germany
6. MajWT Grading Seminar, Kuwait City, Kuwait
7. MajWT Grading Seminar, Kuwait City, Kuwait
11. MajSchool Owner Brunch, Langenfeld, Germany
20-21 MajGraduerings Seminiar med Grand Master Thommy Luke Boehlig & Sifu Martin Holm (100€)

Wing Tsjun International - Denmark


Wing Tjsun International - Denmark har hovedsæde på Sankt Hans Gade 31 i Roskilde.

Vi har skabt rammerne for at alle kan lære vores kampstil - ung som ældre. Vores yngste hold starter fra 4 års alderen, og vi har ingen øvre aldersgrænser. Mennesker er forskellige, og det værdsætter vi. Derfor træner vi efter et koncept der bliver tilpasset til dig og din krop. Dette er uanset kropstype, alder eller skader. Vi sørger for at alle får noget brugbart ud af træningen.

Vi har skabt rammerne for at alle kan lære vores kampstil - ung som ældre. Vores yngste hold starter fra 4 års alderen, og vi har ingen øvre aldersgrænser. Mennesker er forskellige, og det værdsætter vi. Derfor træner vi efter et koncept der bliver tilpasset til dig og din krop. Dette er uanset kropstype, alder eller skader. Vi sørger for at alle får noget brugbart ud af træningen.

Vi tager hensyn til dig og din krop. Hvis du har en skade, skal du ikke holde dig tilbage, vi hjælper med træningsprogram og teknikker for at formindske generne og sørge for at styrke kroppen til bedre at kunne håndtere hverdagen. Vi har gode erfaringer med stofskiftesygdomme, rygskader, skulderskader og generel slitage af kroppen som efterhånden sætter sit præg.

Både Sifu og instruktører bliver løbende videreuddannet og trækker inspiration uden for deres eget system.

Wing Tsjun er et levende koncept. Derfor kigger vi konstant udad og trækker inspiration fra andre kampsystemer og mestre inden for Wing Tsjun. Da vores Wing Tsjun er et komplet kampkoncept, så sørger vi også for at trække inspiration fra andet end Wing Tsjun. På den måde styrker vi vores egen træning, og dermed også det vi lærer videre til vores elever.

Vi har besøg fra udlandet i vores klub mindst 5 gange om året. Dette er for at alle elever også får en mulighed for at se og prøve kræfter med noget der ligger udenfor deres normale trænings regi. Dette foregår over fastlagte weekender som du kan se i vores kalender.

Alt dette resulterer i at du lærer at forsvare dig selv, og i sidste ende kan stoppe en eventuel situation uden at nogen kommer til skade. Hverken dig eller din modstander. Vi vil også forklare om lovgivningen, og hvilke hensyn du skal tage når du forsvarer dig selv.



Sådan kommer du igang



Hos os kan du få en gratis prøvetime. Det foregår ved at du møder op tirsdag eller torsdag 15 minutter før det hold du ønsker at starte på. Du vil blive modtaget af en af vores receptionister som er iført blå trøje, eller en af vores instruktører som er i sort trøje.

Du skal have sorte bukser og en hvid T-shirt eller trøje på. Sko er valgfrie, men det skal være indendørs sko hvis man vælger at tage dem på.

Receptionisten vil forklare alt det praktiske omkring opstart, og vil også stå for indmeldelsen såfremt du springer prøvetimen over og bare gerne vil i gang.

Den første tid hos os vil der være en medhjælper knyttet til dig som vi kalder en Program Director. Han/hun vil sørge for at du kommer godt igang. Det gøres ved at vedkommende træner ved siden af dig, og fungerer som din personlige instruktør indtil du har fat i det basale.

På den måde sørger vi for at du får en god start, og kommer godt i gang på dine præmisser. Når du har fat i det basale, vil du træne på lige fod med de andre elever. Du kan dog altid tage fat i din Program Director for at stille spørgsmål eller få vist nogle teknikker.

For at høre mere kan du ringe til Sifu Martin Holm på Telefon: 2533 4488


Du vil blive modtaget af





Maja

Maja Bio - Kommer snart


Mikayil

Mikayil har gået til wing tsjun i næsten to år nu. Han er Program Director og er aspirant til at blive instruktør. Til dagligt læser Mikayil musik på Roskilde katedralskolen


Kirstine

Kirstine Bio - Kommer snart



Regler og Etik



En Wing Tsjun skole er ikke et fitnesscenter eller en helseklub. Vi har vores egne, delvist usædvanlige, regler som er blevet opbygget gennem årene. Vil man blive medlem, skal man kende og følge disse regler, også selvom de kan virke sære til at starte med.

Hjælp dine medstuderende, nye som gamle, til at kende og forstå reglerne. Det giver os alle en bedre og mere optimal atmosfære at træne i.


Regler



Al træning sker på eget ansvar og for egen risiko. Instruktør og træningspartner kan ikke gøres ansvarlig for evt. skader der måtte opstå som følge af udøvelse af træningen.

Disciplin tages alvorligt. Alle udøvere skal vise respekt for instruktører og de øvrige udøvere, både i træningssalen og udenfor, uanset bæltefarve og alder. Instruktøren kan fratage en udøver retten til træning på grund af manglende disciplin.

Du skal medbringe dit Wing Tsjun pas hvis du skal deltage i seminarer, gradueringer eller besøger en anden Wing Tsjun International Skole. Det er kun den Nationale Chief-Instructor (Sifu Martin Holm) der kan skrive resultater af graduering ind i et gyldigt WTI Pas. Hvis dit pas ikke indeholder WTI stempel, billede og din signatur, er det ikke længere gyldigt. Et WTI pas er dit bevis på at du er medlem af Wing Tsjun International.

Din træning skal foregå i Wing Tsjun International standard uniform. Den består af en WTI T-Shirt eller jakke og WTI Bukser. Såfremt det er din første dag, kan du møde op i sorte bukser og hvid T-Shirt. Sikkerhedsudstyr kan kraftigt anbefales. For en sikkerheds skyld: bær ikke halskæde, armbånd, ringe eller lignende.

Du må ikke være påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer.

Personlig hygiejne er vigtig. Under din træning vil du komme tæt på dine medstuderende. Hold derfor din krop og dit tøj rent. Undgå kropslugte og dårlig ånde. Hvis du har en sygdom eller virus der kan smitte, bedes du blive hjemme. Hvis du har vorter på dine hænder, skal de fjernes eller tildækkes med plaster.

Kom til tiden. Hvis du ikke kan nå træningstiderne, skal du have tilladelse af Sifu til at komme midt i timerne.

Når du træder ind i træningslokalet, er det påbudt at bukke for billederne af Yip Man, Leung Ting, Allan Fong, Thommy Luke Boehlig og Martin Holm. Dette er ikke en religiøs handling men en asiatisk tradition hvor vi udtrykker respekt og taknemmelighed for vores Si.Tai-Gung, Si-Jo, Si-Gung og Si-Fu. Disse udtryk er de korrekte at bruge for at tiltale vedkommende i og udenfor lektionerne.

Undgå kropssprog der kan blive misforstået (krydsede arme foran sig, hænderne på hofterne). Når din instruktør har lært dig noget nyt eller rettet en fejl ind, skal du bukke for at takke ham/hende.

Kald ikke på din instruktør som du ville tilkalde en tjener. Tal til vedkommende i normalt toneleje. Lad være med at røre din instruktør uden tilladelse. F.eks lægge armene om vedkommende i en kammeratlig facon.

Lad være med at sprede dårlig atmosfære, men vær venlig og hjælpsom. Hvis du bliver vist en teknik, skal du træne den først, derefter stille spørgsmål. Du vinder ingen venner ved at være entusiastisk omkring andre stilarters "uovervindelige" tekniker. Din instruktør kan blive nødsaget til at vise dig at der ikke findes "uovervindelige" tekniker.Dine instruktører og de fleste af eleverne er overbevist om at Wing Tsjun er den optimale form for selvforsvar. Det er de i deres fulde ret til. Andre stilarter vil være overbevist om at deres er det mest optimale. Alle har ret til deres egen mening. Du bedes afholde dig fra at såre tilhængere af andre stilarters følelser. Du må ikke kritisere andre stilarter eller deres instruktører offentligt. Vi ønsker at eksistere i harmoni med andre klubber og deres stilarter. I offentligheden ønsker vi at kampsport og kampkunst fremstår som en stor familie. Skad ikke Wing Tsjuns gode ry og opfør dig så vi aldrig behøver at skamme os.

Hvis du tager gæster med til træning, er det på dit ansvar. Gæsterne skal præsenteres for den instruktør der er på det forestående hold. Reglerne skal oplyses af dig til gæsten før gæsten kan træne med. Tænk over hvem du tager med til træning. Det er ikke alle der passer ind i vores skole. Tænk over hvem det er du har med, det reflekterer direkte på dig.

Wing Tsjun skal kun bruges som sidste udvej i selvforsvar.


Etik



Forbliv disciplineret: Fasthold dig selv etisk som en kamp kunstner.

Praktiser høflighed og retfærdighed: Tjen samfundet og ær din familie.

Elsk dine træningskammerater og klassekammerater: Vær forenet og undgå konflikter.

Begræns dine lyster og udøvelse af legemlige fornøjelser: Bevar den rette ånd.

Træn flittigt og gøre det til en vane: Vedligehold dine færdigheder.

Lær at udvikle åndelig ro: Afhold dig fra konflikter og slagsmål.

Deltag i samfundet og vær nænsom i din opførsel.

Hjælp de svage og de ​​meget unge: Brug din kampkunstfærdigheder til gavn for menneskeheden.

Videregiv traditionen: Bevar den kinesiske kunst og dens regler for god opførsel.



Hold Beskrivelser



Kung Fu Kids

Vores børnehold hedder Kung Fu Kids og er delt op i to grupper.

Kung Fu Kids 4-7 årige kaldes Panda. Panda træner om torsdagen.

Dragon er for de 8-11 årige og træner om tirsdagen.

Selvværd og selvtillid betyder meget for børns hverdag. Selvsikre børn oplever ofte mere success i skolen og sprudler af liv og sundhed samtidigt med at de har en god sans for retfærdighed.

Igennem vores kampkunst har vi mulighed for at skabe en balance, og derefter bedre livskvalitet for barnet.

Gennem fysisk træning som forstærker koordination, kondition og skærpelse af barnets sanser, lærer børnene selvforsvar i en sikker og venlig atmosfære. Dette er under kompetente instruktører der hele tiden sørger for at barnet får en god oplevelse. Vores lege vil lære børnene at vurdere potentielt farlige situationer og tage forbehold for at undgå den.

Vi bruger rollespil hvor instruktører agerer som angriber, og eleverne får lært hvordan man sætter verbale og fysiske barrierer op, kalde på hjælp når der er behov for det, samt effektivt forsvare sig selv når der ikke længere er andre muligheder.

Wing Tsjun Junior - WTI Junior



WTI Junior er bygget op på aktiv træning af Wing Tsjun. Der vil blive undervist i samme pensum som på basisholdet, men med større fokus på praktikken og partnerøvelser.

Vi lægger stor vægt på hvad unge mennesker kan komme ud for ude i den virkelige verden, og træner derfor både den fysiske og psykiske del af selvforsvar. Du vil her lære at vurdere farlige situationer og nedtrappe konflikter.

Du vil selvfølgelig blive trænet i vores Wing Tsjun og komme i så god form at skulle en situation komme ud af kontrol, vil du have en god chance for at komme derfra uden varige mén.

Vores juniorhold er tiltænkt unge mennesker der har lyst til at komme i bedre form, lære selvforsvar og skabe nye relationer i et afslappet miljø hvor der skal være plads til alle.

Combat Fitness



Combat Fitness består af kondition og styrke træning, primært gennem bodyweight øvelser. Her fokuserer vi på at få bygget alle muskler op på en fornuftig måde, så du først og fremmest får en sundere og stærkere krop. Da kamp er hårdt både psykisk og fysisk, arbejder vi med at træne krop og sind op til at kunne klare en potentielt farlig situation.

I Combat Fitness tager vi udgang i vores Wing Tsjun og træner ikke efter at blive store men derimod for at blive stærke og udholdende.

Wing Tsjun Basis - WTI Basis



WTI Basis er for 18 år og op efter. Tilladelse til at komme tidligere på holdet kan gives hvis Sifu og instruktørerne bedømmer eleven til at være klar til det. Der vil blive trænet i vores fulde pensum af Wing Tsjun, samt gulvtekniker fra Brazilian Jiu-Jitsu.

Med mottoét: Enhver kamp der er undgået, er en kamp der er vundet træner vi vores Wing Tsjun medlemmer i teknikker til effektivt at stoppe en kamp så hurtigt som muligt.

Fordelene ved vores træning er mange, du vil blandt andet få styrket selvværd og selvtillid. Du vil også få en mere fit krop hvor der blive trænet muskler man normalt ikke får brugt. I stressede situationer vil du komme til at agere mere afslappet og forholde dig roligt.

Vi træner balance, koncentration, styrke, udholdenhed og udstrækninger som alt sammen kulminere i en sundere hverdag for dig, hvor du kan få et mere aktivt liv med mere overskud. Vi bruger partnerøvelser, pudetræning og simulering af kamp for at få dig klar til en potentiel farlig situation.

Man skal være kritisk når man vælger sit selvforsvar, derfor giver vi den første dag gratis. Så kan du selv vurdere om det er noget for dig.

Wing Tsjun Pro - WTI Pro



WTI Pro er en overbygning af WTI Basis. WTI Pro er for Wing Tsjun-udøveren der vil træne mere koncentreret, og derfor opnår resultater hurtigere.

Når du er WTI Pro-medlem, får du et personligt mentor-forløb hvor du og Sifu Martin vil udvikle dit Wing Tjsun på den bedst mulige måde.

Du vil få tilbud på alle seminarer der bliver afholdt i Roskilde.

På WTI Pro-holdet vil du træne med ligesindede og dermed få meget mere ud af din træning.

Wing Tsjun Shadow - Former



WTI Shadow fokuserer kun på det tekniske og teoretiske. Vi tager udgangspunkt i Wing Tsjuns former, og vil derefter trække øvelser ud af formen.

Det giver eleverne en større forståelse af formerne og giver en bedre forståelse af teknikkerne i Wing Tsjun.

Holdet er for dem der gerne vil fokusere på sin teknik og få rettet detaljerne ind.

Wing Tsjun Aspirant



WTI Aspirant er en unik måde at forberede elever der ønsker at blive instruktører. Holdet består af elever som Sifu har udvalgt, og som ønsker at blive en større del af klubben.

Eleverne på Aspirantholdet har typisk ikke opnået 8. Grad som det kræves for at være instruktør. De vil blive trænet af de nuværende instruktører, og er en stor del udviklingen af instruktørerne.

Hos Wing Tsjun International i Roskilde går vi meget op i at hver elev udvikler sig til sit fulde potentiale. Det er ikke alle aspiranter der ender med at blive instruktører. Nogle har blot interessen for at blive dygtigere.

Aspirantholdet har, ud over deres normale træning, ekstra træningstid første søndag i hver måned hvor de får ny viden i en koncentreret lille gruppe.

Wing Tsjun Instruktør



WTI Instruktørholdet består udelukkende af vores uddannede instruktører. Holdet træner intensivt på at forbedre sit Wing Tsjun og deres evner til at lære det videre.

Instruktørerne vil lige efter deres undervisning prøve kræfter med Aspiranterne. Aspiranterne vil modtage den undervisning Sifu har givet Aspiranterne og Instruktørerne vil på den måde prøve deres nye viden af på et hold der er fokuseret og ambitiøse med deres træning.

For at blive instruktør skal man have opnået sin 8. Grad derefter skal et uddannelsesforløb fuldføres. Instruktørerne vil have ekstra træningstid første søndag i hver måned. Her vil de tilegne sig ny viden og derefter træne Aspirantholdet.

Vores instruktører deltager så vidt muligt i alle vores seminarer. De vil såfremt det er muligt også tage på udlandsrejser sammen med Sifu for at få mere viden udefra.

Wing Tsjun Closed Doors Students



Wing Tjsun Closed Doors Students (WTI CDS) - Er for folk der sigter efter selv at blive sifu og åbne sin egen klub eller blot at få Wing Tsjun helt ind i sit DNA.

Dette er holdet for den ambitiøse Wing Tsun-udøver der virkelig bruger Wing Tsjun som en livsstil.

Her træner du 1 til 1 med Sifu Martin og vil blive inviteret med på 3 studierejser om året hvor en af dem er til Wing Tsjuns oprindelsesland, Kina. Der vil blive planlagt ture rundt i landet for at besøge de forskellige Sifu og lære lidt om deres kultur og deres Wing Tsjun.

En del af det at være på WTI CDS er også at undervise et af de andre hold og dermed også videreudvikle dig som instruktør.

Priser



HoldPr. Måned
Kung fu Kids (4-12 år)225 kr.
WTI Junior275 kr.
WTI Basis375 kr.
WTI Pro*750 kr.
WTI Closed Doors Student**2500 kr.
Privat time450 kr.
Combat FitnessInkluderet i WTI Basis og WTI Pro
Udover dette skal der betales en licens en gang om året som koster: 50€ = 375 kr. Sammen med licensen får du udleveret et pas der gør at du kan træne i samtlige Wing Tsjun International klubber i verden.
* WTI Pro inkludere en privat time om måneden og invitation til temaseminarer og specialtræning uden ekstra beregning.
** WTI Closed Doors student inkluderer WTI PRO plus to mands træning med Sifu.


Vores Instruktører





Ahmed

Ahmed har trænet Wing Tsjun i klubben siden 2010. Han har trænet Wing Tjsun siden 1992 og er Sisuk i klubben. Ahmed er med i mediegruppen og hjælper til med klubbens ansigt udadtil.


Ronni

Ronni har trænet Wing Tsjun i klubben siden 2010 og har trænet Wing tjsun siden 2000. Ronni er Sisuk i klubben og står for Combat Fitness-holdet. Ronni står også for vedligeholdelse af klubbens lokaler og arbejder til dagligt som VVSér.


Bassam

Bassam har trænet Wing Tsjun i klubben siden 2010 og er Sisuk i klubben. Bassam er skolelærer til daglig og står for sociale arrangementer og den generelle velfærd i klubben.


Kelvin

Kelvin har fungeret som Sihing i klubben siden 2015. Kelvin står for mediegruppen i klubben og sørger for hjemmeside og facebook.


Oliver

Oliver har trænet Wing Tsjun siden 2014. Han er instruktør i Wing Tsjun International. Til hverdag er Oliver ved at uddanne sig til politibetjent.

Sifu Martin Holm

Sifu Martin Holm driver Wing Tsjun-klubben af ren og skær passion for kampkunst.

Siden 1982 har Sifu Martin været aktiv kampkunstudøver i forskellige udformninger. Det er med det erfaringsgrundlag der bliver undervist i klubben.

I sin kampkunstkarriere har Sifu Martin bl.a stået for børne- og ungdomshold under sin instruktøruddannelse. Han har stået for opstart af Brazilian Jiu-jitsu børnehold hvor han havde 5 instruktører under sig på Akademiet i København, som er den første reele Wing Tsun skole i danmark.
Sifu Martin stod for udarbejdelse af et børnepensum og har gode erfaringer med at lære børn selvforsvar og kampkunst.

Curriculum Vitae

1982-1986Judo
1986-1988Kyokushin KarateShihan Jan Bülow, Shihan Jesper Trier
1988-1995Shotokan Karate(3 Timer dagligt)Sensei Marino
1996-2006Goju-Ryu Karate (Kamp Landsholdet 1997)og AikidoSensei Henrik
2006-2010Wing Tsun Centeret (30 Timer ugentligt)Dai-Sifu Allan Jensen, Sifu Henning Daverne, Sifu Kenneth Kyhe
2008-2009Escrima (2 Timer dagligt) (1 år)Chris Williamson
2007-2009Brazilian Jiu-jitsu (2 Timer dagligt i 3 år)GrandMaster Ajuricaba Mascarenhas
2006-2010Wing Tsun og Meditation - Closed Door Student Sifu Henning Daverne
2009-2012Wing Tsun Kuen - Opstart af Klub i ValbySifu Mikkel
2010 - Wing Tsun - Closed Door StudentSifu Jesper Lundqvist
2010-2015Brazilian Jiu-jitsu - Animal fitness - Feldenkrais - Closed Door Student (1.5 time dagligt)Malthe
2016-Wing Tsjun International - National Instruktor Sifu Thommy Luke Boehlig






Kontakt Information

Sankt hans Gade 31, 4000 Roskilde
+45 2533 4488
+45 2533 4488
sifu@wti.dk
Wing Tjsun International